Bosted Danmark

Fokus på sundhed er også omsorg

Omsorg handler også om at hjælpe beboeren til en mere varieret kost og en sund livsstil. Det mener Marianne Keldorff, souschef for BostedDanmark, der med kun tre års historie allerede er bannerfører for en fokuseret tilgang til beboerne sundhed. Bevægelse i hverdagen, sundhedsprofiler og individuelle kostplaner er nogle af redskaberne.

”Vi ser ofte, at nye beboere kommer med nogle kost- og motionsvaner, som reelt ikke skyldes borgernes eget valg, men at ingen reelt har taget deres sundhedsproblematikker alvorligt. Måske har personalet på det tidligere sted ment, at det var at respektere borgerens selvbestemmelse, eller måske har det været af frygt for, at borgeren reagerede negativt på forandringerne. Men begge dele er forkerte. Blot fordi de dårligere vaner er blevet deres hverdag, er det ikke udtryk for, at det er deres valg,” siger Marianne Keldorff.

For tre år siden stiftede hun sammen med sin mand René Keldorff BostedDanmark, der ligger tæt på Haslev på Sydsjælland. Målgruppen er voksne borgere med diagnoser indenfor autisme spektrum forstyrrelser, mental retardering, ind- og udadreagerende adfærd og psykiske tillægsdiagnoser. Alle beboere har et højt støttebehov, så de hele tiden har en medarbejder tæt på.

Kræver faguddannede

BostedDanmark har ud over det pædagogiske personale valgt at ansatte en række faguddannede medarbejdere for at styrke sundheden hos beboerne. Stedet har både sin egen kostvejleder, egen sygeplejerske og fast tilknyttet psykiater. Og fornylig har man ansat en gartner til at tage sig af haven og samarbejde med det pædagogiske personale.

”Hvis vi skal tage beboernes sundhed alvorligt, så kræver det en indsats, hvor det pædagogiske team om beboeren samarbejder tæt med de sundhedsfaglige. Vi har valgt at have vores egen sygeplejerske, fordi vi herved sikrer en løbende tæt opfølgning på borgernes sundhedsproblematikker,” fortæller Marianne Keldorff. 

Den individuelle tilgang til borgerne sundhed er således også nøje tilrettelagt i et samarbejde mellem både det pædagogiske personale, kostvejlederen og så den faste sygeplejerske.  

”Alle beboere får lavet en sundhedsprofil, når de kommer. Så bliver de målt og vejet, og vi vurderer om der er nogle særlige sundhedsmæssige udfordringer, som vi skal arbejde med. Det kan være, at de er overvægtige og i risiko for diabetes 2. Vi ser på deres aktivitetsniveau, og vi vurderer, hvordan vi kan lægge aktivitet ind i deres hverdag. Og så laver vi en kostplan for dem,” siger Mathias Rasmussen, der er både er ansat som kostvejleder og pædagogisk personale. 

Hver beboer har sin helt egen kostplan, der er målrettet borgerens sundhedsudfordringer og de helt særlige forhold, der gælder for den enkelte beboer. BostedDanmark har en madplan for 14 dage ad gangen. Det er den, der bliver taget udgangspunkt i, når de enkelte beboeres madplaner bliver lavet.

En udvidet individuel kostplan

Den individuelle kostplan for hver beboer bliver tilrettelagt af Mathias Rasmussen i tæt samarbejde med det pædagogiske personale.

”Kostplanen handler om deres kost. Men vi skal også tage stilling til en lang række andre forhold. Vi arbejder med den triggeranalyse, der er blevet lavet, så vi ved, hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Er der nogle særlige vaner, som vi skal arbejde med? Og skal vi måske sætte mål på noget af den kost, som beboeren spiser i hverdagen. Og så indeholder den også noget om rammerne for måltiderne. Skal beboeren spise alene eller sammen med andre? Skal maden skæres ud? Hvordan skal de sidde?  Alt det der er særligt for rammerne om måltidet. For det betyder også rigtig meget? Og så samarbejder jeg med vores sygeplejerske. Der kan være nogle særlige forhold her, som vi skal tage hensyn til. Det kunne fx være, at beboeren får noget medicin, som kan betyde, at de let tager på. Så skal vi være opmærksomme på det” fortæller Mathias Rasmussen, der dog ikke laver forbud for beboeren, når han lægger kostplanen.

 ”Vi tager fat i det, som de spiser mest af og som måske betyder, at de bliver overvægtige. Vi kan arbejde med at få nogle alternativer ind. Det handler om at præsentere noget andet for beboeren. Vi fik en beboer, der stort set levede af koldskål morgen, middag og aften. Så går vi ind og arbejder med det. Vi præsenterer nogle andre valgmuligheder og motiverer beboeren. Og lige denne beboer tabte 18 kilo på et år,” siger Mathias Rasmussen, der lægger stor vægt på det tætte samarbejde mellem det pædagogiske personale og de sundhedsfaglige personer på BostedDanmark.

”Jeg kunne da godt sætte mig ned og lave nogle ernæringsmæssige beregninger og så lave en kostplan ud fra det. Men det vil slet ikke fungere, når vi har med det specialpædagogiske område at gøre. Vi er nødt til at se på den enkelte beboer. Derfor sætter vi heller ikke deciderede mål for hverken kosten eller deres motion. Vi skal finde det, der motiverer den enkelte borger. Om det er at danse, gå ture eller noget helt tredje er ikke afgørende,” siger Mathias Rasmussen, og Marianne Keldorff supplerer:

”Vi søger for, at der er lagt naturlig bevægelse ind i dagligdagen. Bevægelse er en del af alle beboernes dagsplan. Det er tænkt ind på den ene eller anden måde. Men for alle gælder det, at det skal være drevet af, hvad der motiverer dem. Vi havde fx en beboer, der var meget inaktiv, da han kom. Det eneste, han interesserede sig for, var Fortnite. Så må vi finde noget, der passer ind i den interesse. Og det var Pokemon Go. Så nu er han hver eftermiddag syv dage om ugen ude for at fange Pokemon Go. Og så går næsten alle til svømning hver lørdag ligesom mange går til ridning en eller to gange om ugen,” fortæller Marianne Keldorff.

Kosten har stor betydning

Ligesom Marianne Keldorff oplever Mathias Rasmussen, at mange beboere både er inaktive og har dårlige ensformige kostvaner, når de kommer til BostedDanmark. Men han oplever også en enorm forandring hos beboerne.

”Det er virkelig dejligt at se. Man kan se udviklingen hos mange af beboerne. Vi har en beboer, der vejede 90 kilo, da hun kom. Nu har hun på et år tabt 28 kilo på nogle ændringer i kosten, og så har hun faktisk også trænet. Det er så tydeligt at se, at hun har det bedre. Hun er er i bedre humør, og nu danser hun rundt. Før vrikkede hun hele tiden om,” siger Mathias Rasmussen.

Han er ikke i tvivl om, at kosten har en stor betydning for, hvordan beboerne trives i deres hverdag. Særligt med de udfordringer, som mennesker med autisme kan have.

”Vi ved, at mennesker med både autisme og ADHD er mere følsomme over for udsving i blodsukkeret. Det er det, der gør os alle irritable, når blodsukkeret kommer for langt ned. Sådan har mennesker med autisme og ADHD det i forstærket grad. Så hvis vi kan værre opmærksomme på det og give nogle gode mellemmåltider, der holder blodsukkeret stabilt, er det en stor fordel for borgerne,” siger Mathias Rasmussen, der også underviser det pædagogiske personale i netop dette.

Det giver mening

Marianne Keldorff er da heller ikke i tvivl om effekten af sundhedsindsatsen. Både for beboerne og for BostedDanmark.

”Vi har nogle beboere, der har tabt sig rigtig meget. Men det betyder også rigtig meget for deres trivsel. Vi kan se mindre udadreagerende adfærd, når borgernes kost er i balance, og de er aktive fysisk. Det hører vi også fra både det pædagogiske personale og fra de pårørende, som bemærker den forandring, der sker hos deres pårørende,” siger Marianne Keldorff.

Hun har en klar opfordring til andre botilbud om at prioritere sundheden hos borgerne.

”Det kan godt være, at det koster lidt ekstra, når vi skal ansætte både vores egen kostvejleder og sygeplejerske. Det behøvede vi jo ikke. Men jeg er overbevist om, at det kan betale sig. Vi har nogle borgere, der trives bedre, og som er langt mindre udadreagerende. Har du konflikter og uadreagerende adfærd, så koster det også. Så jeg vil anbefale, at man investerer noget i det. Ansæt folk der har en specielviden så de kan samarbejde med personalet,” siger Marianne Keldorff, der har et andet godt råd til steder, der vil sætte sundhed på dagsordenen.

”I det omfang, man kan, så vil jeg anbefale at begynde at dyrke jorden og arbejde med fra jord til bord. Der er både mening for beboerne, det giver naturlig bevægelse, og så aktiverer det sanserne. Så har I en have eller et andet stykke jord, så begynd at dyrke det,” slutter hun.

Artiklen er en forkortet udgave af en artikel i Gi’ LOS august 2021