Verdensmål 13

Mindre kød batter markant i klimaindsatsen

Måltiderne udgør omkring en femtedel af vores udledning af co2. Derfor er det et af de oplagte steder at sætte fokus på, hvis man vil arbejde med Verdensmål 13 om Klimaindsats. Og kødet er ikke til at komme udenom, hvis man vil sænke co2-udledningen fra maden, siger Michael Minter, der er programchef hos den grønne tænketank Concito.

”Der er ingen områder, man kan se bort fra, når det handler om at sænke co2-udledningen. Og maden er et af de væsentlige områder at tage fat på. Her er det, der for alvor betyder noget, at spise mere plantebaseret og reducere kødforbruget markant,” siger Michael Minter.

Tallene taler deres tydelige sprog. De nye officielle kostråd, der kombinerer hensyn til klima og sundhed, anbefaler maksimalt 350 gram kød om ugen. Tidligere var det 500 gram. Samtidig er anbefalingen, at man skruer op for bælgfrugter, bønner, linser og grøntsager generelt. Følger man de råd, så kan man skære omkring 25 procent i Co2-udledningen.

”Vil man sænke co2-udledningen fra kosten, så handler det i høj grad om at sænke kødforbruget. Men vi har heller ikke behov for at spise de mængder af kød, som vi spiser i dag. Så der er andre gavnlige effekter af at spise mindre kød. Det går ikke ud over sundheden, hvis man erstatter noget af kødet med proteinholdige planter, som fx bælgplanter og linser. Tværtimod” siger Michael Minter, der nævner et eksempel på, hvor stort potentialet er.

”Hvis du tager en ret som Spaghetti Bolognese, så kan man jo vælge at halvere mængden af oksekød. Det kan spare 40 procent af co2-udledningen. Men erstatter du oksekødet med gris, så sparer du 70 procent, og laver du den vegetarisk, så sparer du 80 procent. Så det er markant,” siger Michael Minter, der har lavet udregningerne på basis af ”Den store klimadatabase”, hvor man kan finde c02-belastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer.

Klimadatabasen kan således bruges til at udregne co2-belastningen fra retter, og man kan eksperimentere med at gøre opskrifter mere klimavenlige.

Michael Minter opfordrer dog ikke til, at man alene vælger fødevarer ud fra klimadatabasen, men at man bruger den som et supplement til alle de andre oplysninger, der i forvejen findes på fødevarer.

”Man kan jo starte med at erstatte oksekød med lyst kød, som gris og kylling. Så kan man gå videre og erstatte det med grønt. Her kan man bruge klimadatabasen til at se, hvor meget det reducerer co2-udledningen,” siger Michael Minter, der medgiver, at det fx for et socialt tilbud kan være vanskeligt at gøre alle måltidernes co2-belastning op.

Han anbefaler derfor en alternativ måde at følge det på.

”Man kan se på, hvor meget animalsk, man køber, og hvordan det udvikler sig. Så kan man sætte et mål op for fordelingen mellem animalsk og grønt og lave en målsætning. Det kunne være en målsætning om 10 procent animalsk og 90 procent plantebaseret.”

Udover fokus på kød, nævner Michael Minter madspild som en vigtig faktor i at reducere co2-udledningen. Til gengæld vil han gerne gøre op med to myter på området.

”Flere har det indtryk, at emballagen har en stor klimamæssig belastning. Det er ikke tilfældet. Tværtimod kan emballagen i nogle tilfælde forhindre madspil. På samme måde med transporten. Det virker selvfølgelig logisk, at transporten skulle have en stor betydning, fordi man transporterer maden. Men betydningen er ikke så stor. Det handler først og fremmest om at undgå mad transporteret med fly. Selvfølgelig er det bedste at spise lokalt produceret mad og så spise det, der er i sæson herhjemme. Men står valget mellem transporterede grøntsager eller kød produceret lokalt, er der ingen tvivl om, at det er bedst at vælge grøntsagerne,” siger Michael Minter.